|
|
|
|
|
|
Har din virksomhed brug for revision af årsregnskabet?
Som registrerede revisorer kan Lomi Økonomi foretage revision af din virksomheds årsregnskab. Vi er et mindre revisionsfirma og kan derfor tilbyde personlig rådgivning og betjening ved revision af dit regnskab.
Vi udfører revision for virksomheder på Langeland og Fyn.
Revision af dit årsregnskab
Alle virksomheder skal en gang om året udarbejde et årsregnskab. Ledelsen aflægger årsregnskabet, men din revisor gennemgår årsregnskabet og sikrer, at det er retvisende.
Revisionen udføres med det formål at kunne afgive en revisionspåtegning. Med en revisionspåtegning på dit årsregnskab giver Lomi Økonomi tallene øget troværdighed.
Gennem revision får din virksomhed sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler. En sikkerhed som regnskabsbrugerne (leverandører, kunder, pengeinstitutter og offentlige myndigheder) medtager, når de skal vurdere virksomhedens økonomi.
Vurdering af dit årsregnskab
Revision af dit årsregnskab er en kontrolforanstaltning, hvor din revisor optræder som offentlighedens tillidsrepræsentant og dermed blåstempler årsregnskabet.
Gennem vort arbejde og med en revisorpåtegning på årsregnskabet får din virksomheds regnskabsbrugere et fælles grundlag for at vurdere virksomhedens indtjening, soliditet og egenkapital.
|
|
|
|
|
|
|